Årets klubrally special i Sdr. Vium er aflyst.
Vi er nu nået til det tidspunkt hvor vi ikke kan vente længere med at tage beslutning om løbet måske kan blive til noget eller ej.
De Corona restriktioner der er gældende nu, tillader ikke tilskuere - heller ikke til udendørs arrangementer.
Vi kunne håbe på at reglerne bliver lempet inden 19. juni og gå i gang med alt den praktiske planlægning, men hvis reglerne alligevel ikke ændres, vil rigtig mange timers arbejde være spildt.
Derfor har vi i samråd med arrangørerne i Sdr. Vium, nu valgt at aflyse årets løb.
Det er med beklagelse, men når politikerne har valgt helt at overse motorsporten og alene fokusere på fodboldtilskuere, har der ikke været anden mulighed end aflysning.