Home
Bookmark
Printer
.



 

”Historisk Regularity Rally” eller på dansk, ”Historisk pålidelighedsrally”.

 

Hvad er Historisk Regularity Rally ?    -    Historisk Regularity Rally er løb, hvor det er let at finde rundt, men hvor det gælder om at køre med den rigtige fart, så kontrollerne passeres på de rigtige tidspunkter. Der køres på veje af fin kvalitet, med pauser og plads til snak og hygge med de øvrige deltagere.

 

Ruten I skal køre, er skitseret i en rutebog i form af kort og instruktion. På ruten er der kontrolposter. I får oplyst køretid og gennemsnitshastighed, som så skal forsøges overholdt mellem kontrolposterne. Afvigelserne danner grundlag for resultatet i det pågældende løb.

 

Der køres efter fastsat tid på etaperne, og gennemsnitshastigheden overstiger ikke 50 km/t. Vejene er fine og gode, fortrinsvis asfalt, og undervejs kontrolleres deltagerne ved indlagte hemmelige tidskontroller og udsatte kontrolskilte. Det er så deltagernes opgave at gennemkøre ruten så nøjagtigt som muligt.

 

Deltagelse er normalt for biler der er indregistreret i 1990 eller før. ( I øjeblikket. Dette ændres med mellemrum). Men det er ofte muligt at køre med i biler af nyere årgang. Bare spørg arrangøren. Det eneste udstyr, I har brug for udover en klassisk bil og 2 personer, er lineal og kuglepen.

 

Historisk pålidelighedsrally er let at komme i gang med og tilbyder socialt samvær med andre entusiaster.

 

VIGTIG Nyt fra 2018.: I bilen skal der være trukket et kabel med et alm. hunstik fra batteriet og til højre siderude bagtil, så der indvendigt kan tilsluttes en transponder. Såfremt der i et løb anvendes elektronisk tidtagning i begynderklassen, vil der være et antal ledninger som deltagerne kan låne. I kan finde information herom her.: her.:

 

Løbsserier.:

 

”FDM DASU Classic”, er en serie på 6 motorløb, regularity rally (pålidelighedsløb), i Danmark, for dig som ejer en klassisk bil indregistreret 31/12 1990 eller før, og som har lyst til at køre let motorløb sammen med måske et familiemedlem eller en god ven.

 

”DHMC International Classic Tour”, er en serie på 8 motorløb, regularity rally (pålidelighedsløb), i Danmark og vores nabolande.

 

Se flere oplysninger, regler med mere, her på ”Dansk Automobil Sports Unions” hjemmeside. Også i daglig tale omtalt som ”DASU”.

 

                                                                                                                                

 

Eksempler på Kortopgaver med løsning lånt fra DHMC.

        

Eksempel & forklaring på Tulipaner.

 

 

Det var lidt information om afviklingsformen til et Historisk Pålidelighedsløb. Tulipan etaper er sjældne. Normalt afvikles løbet på kort. En vigtig ting ved vores løb er det sociale sammenværd. Så husk ”Det er kun for sjov” og det skal være sjovt.

 

Har i brug for information eller svar på spørgsmål, så kik under fanebladet.: Teamprofiler.  

Eller ring. 45 9713 7351 – Troels, eller 45 2560 0798 – Niels Peder.   Vi hjælper gerne. 

 

Vi i ”Team Old Time” hjælper gerne. Så i kan roligt kontakte os. Det glæder vi os til.

 TLRN.


 

 

 

 



Copyright © 2011-2024 IMK. Alle rettigheder reserveret.