Home
Bookmark
Printer
.



 

DASUs Rallyudvalg inviterer alle rallyinteresserede til dialogmøde,

onsdag den 7/10 kl. 19.00

Dagsorden:
- RU-medlemmer fra og med 2016
- 4x4 Cross Country
- GPS-tracking
- Historisk – åbning af periode J2
- Dæk
- Brændstof
- DASU-delegerede
- Klasser og mesterskaber

Husk tilmelding til Jens Færgemann, mail: jf@dasu.dk, senest den 4.oktober

 

Efter mødet kan der købes brød til kaffen - bestilling er ikke nødvendig.

 

 

 

Seneste nyt fra DASU:

Nyt om rally

Valg til DASU’s rallyudvalg (25.09.2015)

To medlemmer af det nuværende rallyudvalg genopstiller ikke ved efterårets valg - Johannes Fraas og Peter Kiil.

Det betyder, at der skal findes 2 nye medlemmer til udvalget, heriblandt en formandskandidat.

Det nuværende rallyudvalg har arbejdet i krisetider og har måttet se eliten skrumpe ind, ligesom vores flagskib – DM-rallyerne – har mistet deltagere og interesse generelt. Der er dog også lyspunkter, idét bredden i vores sport trives rigtigt fint. Dette kan aflæses i store deltagerfelter i Minirally, Rallysprint og HillClimb.

Den økonomiske krise i Danmark er nu afblæst, og økonomien i samfundet kører igen i en opadgående spiral. Det skal også ske for vores rallysport. Vi skal udnytte den generelt bedre økonomi i samfundet til igen at skabe større interesse for rallysporten. Dette er ikke nemt, da vi er i skarp konkurrence med alle mulige andre sportsgrene om at profilere sig. RU kan ikke løfte denne opgave, men RU kan være med til skabe de nødvendige rammer for de klubber og arrangører der skal udføre opgaven. 

Samtidigt skal der holdes gang i butikken på alle andre områder i vores rallysport. Der skal skabes ny tilgang til sporten, gerne gennem en ny og mere attraktiv løbsform end vores nuværende Klubrally. Sikkerheden skal generelt løftes, både på arrangementssiden, men også kørernes personlige udrustning og bilernes sikkerhedsindretning skal forbedres. Der skal kontinuerligt uddannes nye officials på alle niveauer, og vores sport skal generelt administreres og reguleres på bedste vis.

Derfor er det nødvendigt, at RU er sammensat af 5 medlemmer der er villige til at yde en stor indsats for dansk rallysport. Man sidder ikke i rallyudvalget – man arbejder i rallyudvalget!

Vi opfordrer derfor alle til at finde seriøse kandidater, der kan indgå i RU-arbejdet. Det kommende rallyudvalg får alle muligheder for at forme dansk rallysports fremtid!

Hilsen rallyudvalget

 

 



Copyright © 2011-2024 IMK. Alle rettigheder reserveret.